Scenekunstner |
Annika er skabende og udøvende scenekunstner – og arbejder internationalt som instruktør, koreograf, performance kunstner, skuespiller, sanger, kurator, producent og kulturentreprenør. Hun arbejder på teaterscener og med film, såvel som i mere utraditionelle og stedsspecifikke scenerum. Hendes kunstneriske virke kendetegnes ved interdisciplinære møder og et grænsesøgende kunstnerisk arbejde med forkærlighed for et komplekst scenisk formsprog. Annika har turneret og præsenteret forestillinger i Danmark, Sverige, Norge, Island, Tyskland, Italien, Portugal, Storbritannien, Belgien, Rusland, Letland, Brasilien og USA.
Herefter har hun en overbygning i den russiske teatertradition med fokus på komposition og teatrets filosofiske potentiale. Sideløbende har Annika studeret forskellige former for dans og koreografi med en lang række af koreografer og kompagnier. |
"Det, hun som multikunstner kan, er - sammen med de folk hun skaber værkerne med - at kombinere lidenskabelighed med (ny) teknologi. En anden styrke er, at hun forholder sig reflekterende og kritisk til vores væren i verden og til de valgt, vi aktuelt træffer." - Kirsten Dahl, Århus Stiftstidende
"Hendes arbejde er grænsesøgende, originalt og søger nye og uopdagende kunstneriske former og arenaer. Ofte har forestillingerne tværkunstnerisk karakter og dybde. Hvis jeg derfor skal sætte ord på, hvad en typisk Lewis’ produktion rummer, må det blive, at hendes forestillingen befinder sig i spændingsfeltet mellem både teater, dans, performance kunst, installationskunst, interventioner, digitale eksperimenter og netværksproduktioner. Netværksproduktioner på tværs af kunstarterne, men også landegrænserne. Hvilket løfter Annika Britt Lewis op i en international klasse for sig selv." - Uffe Elbæk, konsulent og politiker, 2010
"Annika Lewis tager ofte emner op, hvor det moderne menneskes problemer sættes under lup. Her formår hun kunsten at få publikum i tale, selv når hun tilsyneladende river tæppet væk under dem. Annika Lewis anvender her humor som døren ind til sprækkerne, hvorfra et dybere univers viser sig." - Pia Buchardt, Kulturhus Århus, 2010
"Hun har jongleret med Strindberg og liveindslag fra Reykjavik, Platon og sanselige middage. Kroppen og sjælen. Hun har rystende af kulde, grædende med vådt hår og opløste manuskripter, grinende og cool leveret de absolut mest sofistikerede og gribende to minutter der har været i værdidebatten." - Marianne Egelund Siig, Global HR-partner, Nordea